Tiramisu flot akkompagneret af flødeskum

Vesuvio of Copenhagen

20141214_160850Her forstår de at lave en klassisk tiramisu med en svag og behagelig kaffesmag.

Tiramisuen blev serveret med en flødeskum med smag af chokolade og vanille, der akkompagnerer tirami perfekt. Desuden er der pyntet med chokoladesovs og appelsinskiver.

En let og frisk tiramisu – lige som den skal være.

Pris

Vesuvio 285 kr.
Vi bestilte en til deling, og fik serveret på to tallerkener med hver sin pynt. Og hvert stykke var rigeligt stort til en person. Fornemt!

Restauranten

Vesuvio of Copenhagen ligger på Rådhuspladsen, og har næsten altid mange kunder af alle nationaliteter. En italiensk restaurant i den bedre ende.

Se mere på www.vesuvio.dk/

20141214_160905Betjeningen

Intet at udsætte på betjeningen – opmærksom og effektiv.

Menukortet iøvrigt

Har hvad en italiensk restaurant skal have. Og alt fra pizza til oksemørbrad med kantareller bliver serveret yderst veltilberedt.

Hjemmelavet og meget cremet

Restaurant La Rix, Berlin

Tiramisu på La Rix, Berlin

Førstehåndsindtrykket er et klassisk stykke tiramisu. Lidt råt skåret ud.

Desserten er tydeligvis hjemmelavet, og bærer præg af at det er en ret, de har lavet gennem mange år her på stedet.

Smagen er også klassisk. Let og meget cremet. Kaffesmagen er ikke specielt tydelig, og der er meget flødeskum i. Bundene er ikke så fugtige (der er ikke brugt så meget Amaretto), uden de dog er tørre.

Konklusion: En rigtig god efterret.

Restauranten

Restaurant La Rix, BerlinRestauranten ligger ud til Spree. Vi har desværre ingen noter på den præcise adresse, men det er ikke så langt fra TV Turm. Den ligger relativt tæt på en større vej, uden det dog støjer alt for meget.

Vi var der en mandag aften, og der var ikke specielt mange gæster. Men de har plads til mange i et stort udeserveringsareal, så måske var vi der bare en stille dag.

Stedet er let bedaget, men hyggeligt.

Betjeningen

Tiramisu på La Rix, BerlinGenerelt har stedet en tilbagelænet stil, og betjeningen er uden dikkedarer. Den tjener, vi blev betjent af, var utvivlsomt ejerinden, der har haft stedet i mange år.

Menukortet iøvrigt

Restauranten har alle de klassiske italienske retter. Som restauranten i øvrigt – lavet solidt og erfarent. Ikke mindst deres hjemmelavede pasta fik store roser af familiens yngste.