Potteplante på Axeltorv

Il Peccato, København

IlPeccato1rDenne tiramisu blev serveret i en meget overraskende form. Nemlig som potteplante!

Den en lille smule underlige, med ganske vellignende “potteplante” viste sig at være tiramisu gemt i en lerpotte under et lag kakao og en citronmelissestilk som pynt. Som ekstra pynt flere slags nødder.

Desværre var pynten – kakaoen og nødderne – også lidt for dominerende ift. selve smagsoplevelsen. Vi smagte forgæves efter amarettoen, og kaffesmagen var kun ganske svag.

Tiramisuens konsistens var blød og behagelig, men lidt vandet.

peccatoDen kom dog efter det til sidst, for den havde en god, lang eftersmag.

 

Pris

69 kr. – for en fin størrelse dessert.

Restauranten

Il Peccato – der i øvrigt betyder “synden” – ligger på Axelorv lige overfor Palads og Tivoli, og har plads til en del gæster. Med både inden- og udendørsservering.

IlPeccato2Betjeningen

Vi fik en hurtig servering af 3 tjenere i skøn blanding.

Menukortet i øvrigt

Il Peccato har et lille, udvalgt menukort bestående af italienske retter. Vores selskab fik lidt af hvert, fra pizza over pasta til lam. Alt smagte glimrende, uden dog at være fantastisk.

Lidt tynd kop… kaffe

Ristorante Ramazzotti, Köln

Ristorante Ramazzotti, KölnVi er blevet enige om at kalde denne tiramisu for en “børnetiramisu”. Der var ingen spor af hverken kaffe eller amaretto, så alle kan være med. Desuden var der brugt noget sukkerbrøddej i stedet for ladyfingers. Så selvom desserten havde tiramisuens lethed, var der langt til det, der gør tiramisu til noget helt særligt.

Men isoleret set en ok dessert med kakao-smag.

Og så blev vores tiramisu desværre serveret på en varm tallerken. Formentlig fordi den lige var taget ud af opvaskemaskinen. Det er jo ikke noget, der gør noget godt for en tiramisu.

Pris

Ristorante Ramazzotti, Köln5.90 Euro

Restauranten

Ristorante Ramazzotti ligger på Unter Taschenmacher 1-3 i det centrale Köln, nær domkirken og gågaden. Restauranten helt almindelig indrettet, og er prydet af store sort-hvide fotoplakater med motiver fra Italien.

Betjeningen

Ristorante Ramazzotti, KölnVi fik en venlig og imødekommende betjening. Enkelte fejl blevet taget med et smil (fra dem og os). De to tjenere var ganske effektive, men ikke helt koordinerede.

Menukortet iøvrigt

Menukortet er klassisk italiensk. Udover tiramisuen fik vi oksefilet, lam, spaghetti bolognese samt panna cotta. Alt smagte glimrende.