Enzo-misu – værtens hjemmelavede tiramisu

Tiramisu fra SøborgTrattoria Campo De’ Fiori da Enzo

Enzo’s egen, hjemmelavede tiramusu er rigtig god. Blød, og med originale ladyfingers og rigeligt med flødeskum. Smagen af kaffe og likør er en lille smule svag, men tæt på det perfekte.

Pris

Trattoria har ikke et fast menukort, for Enzo lader sig inspirere af dagens indkøb.

Restauranten

Trattoria Campo De' Fiori da Enzo - foto: Valdemar Bønding HansenTrattoria Campo De’ Fiori da Enzo er en lille, italiensk restaurant i Søborg. Der er maksimalt plads til 34 gæster i en afslappet atmosfære. Rød- og hvidternede duge på bordene, italienske landskaber, flag og fodboldspillere på væggene, og en imødekommede stemning i rummet.

  • Trattoria Campo De’ Fiori da Enzo
    Søborg Hovedgade 12, 2870 Dyssegård
    www.campodefiori.dk

Betjeningen

Restauranten ER lig med Enzo. Enzo tager imod, Enzo fortæller om menuen, Enzo står i køkkenet og Enzo serverer. Han får lidt hjælp, men det er Enzo’s stil hele vejen igennem. Og den er gennemført italiensk og charmerende.

Tiramisu - Trattoria Campo De' Fiori da EnzoMenukortet iøvrigt

Enzo sammensætter dagens menu af klassiske italienske retter. Hans egen beskrivelse:  “Tiden går og vi glemmer at ”smage” på det vi spiser. Vi glemmer de ægte smagsvarianter i vores traditionelle madkultur. Jeg vil hjælpe med at finde dem frem igen og lære danskerne, at spise ægte ”caserreccio” mad, som jeg laver efter de opskrifter jeg har lært af min mama for mange år siden i landbrugets Italien (sydpå).”

Tiramisu flot akkompagneret af flødeskum

Vesuvio of Copenhagen

20141214_160850Her forstår de at lave en klassisk tiramisu med en svag og behagelig kaffesmag.

Tiramisuen blev serveret med en flødeskum med smag af chokolade og vanille, der akkompagnerer tirami perfekt. Desuden er der pyntet med chokoladesovs og appelsinskiver.

En let og frisk tiramisu – lige som den skal være.

Pris

Vesuvio 285 kr.
Vi bestilte en til deling, og fik serveret på to tallerkener med hver sin pynt. Og hvert stykke var rigeligt stort til en person. Fornemt!

Restauranten

Vesuvio of Copenhagen ligger på Rådhuspladsen, og har næsten altid mange kunder af alle nationaliteter. En italiensk restaurant i den bedre ende.

Se mere på www.vesuvio.dk/

20141214_160905Betjeningen

Intet at udsætte på betjeningen – opmærksom og effektiv.

Menukortet iøvrigt

Har hvad en italiensk restaurant skal have. Og alt fra pizza til oksemørbrad med kantareller bliver serveret yderst veltilberedt.