Lidt tynd kop… kaffe

Ristorante Ramazzotti, Köln

Ristorante Ramazzotti, KölnVi er blevet enige om at kalde denne tiramisu for en “børnetiramisu”. Der var ingen spor af hverken kaffe eller amaretto, så alle kan være med. Desuden var der brugt noget sukkerbrøddej i stedet for ladyfingers. Så selvom desserten havde tiramisuens lethed, var der langt til det, der gør tiramisu til noget helt særligt.

Men isoleret set en ok dessert med kakao-smag.

Og så blev vores tiramisu desværre serveret på en varm tallerken. Formentlig fordi den lige var taget ud af opvaskemaskinen. Det er jo ikke noget, der gør noget godt for en tiramisu.

Pris

Ristorante Ramazzotti, Köln5.90 Euro

Restauranten

Ristorante Ramazzotti ligger på Unter Taschenmacher 1-3 i det centrale Köln, nær domkirken og gågaden. Restauranten helt almindelig indrettet, og er prydet af store sort-hvide fotoplakater med motiver fra Italien.

Betjeningen

Ristorante Ramazzotti, KölnVi fik en venlig og imødekommende betjening. Enkelte fejl blevet taget med et smil (fra dem og os). De to tjenere var ganske effektive, men ikke helt koordinerede.

Menukortet iøvrigt

Menukortet er klassisk italiensk. Udover tiramisuen fik vi oksefilet, lam, spaghetti bolognese samt panna cotta. Alt smagte glimrende.

Færdigret med tydelig kaffesmag

Balconi 1Denne anmeldelse er lidt anderledes, da der ikke er tale om et restaurantbesøg, men om en færdigret købt i Kvickly. Vi har dog valgt at tage den med for variationens skyld. Og vi bruger samme skala som den for restauranterne. Bedømmelsen er altså ikke set i forhold til andre færdigretter, men i forhold til tiramisu’er generelt.

Tiramisu fra Balconi

Selvom man kan tydeligt se at der er tale om en færdigret, er førstehåndsindtrykket ganske godt. Det er et ganske pænt stykke tiramisu.

Den har en tydelig smag af kaffe og kaffelikør (der er ikke brugt Amaretto). Konsistensen er mere bastant end en klassisk tiramisu-dessert. Det er mere en kage end en dessert. I forhold til en frisklavet tiramisu er der også brugt en smørcreme i stedet for flødebaseret creme, og en kagebund i stedet for ladyfingers.

image3Uden decideret at være tør, mangler den tiramisuens klassiske bløde lethed. Kan med fordel serveres med ekstra flødeskum.

Men alt dette til trods smager den faktisk som tiramisu, og er alt i alt en rigtig god kage til prisen.

Pris og mængde

For kr. 24,95 (i Kvickly, Frederiksberg) får du 400 gr. tiramisu. Rigeligt til 4 portioner.

Producenten

Balconi S.p.A., Nerviano, Italien
www.balconidolciaria.com

Tiramisu flot akkompagneret af flødeskum

Vesuvio of Copenhagen

20141214_160850Her forstår de at lave en klassisk tiramisu med en svag og behagelig kaffesmag.

Tiramisuen blev serveret med en flødeskum med smag af chokolade og vanille, der akkompagnerer tirami perfekt. Desuden er der pyntet med chokoladesovs og appelsinskiver.

En let og frisk tiramisu – lige som den skal være.

Pris

Vesuvio 285 kr.
Vi bestilte en til deling, og fik serveret på to tallerkener med hver sin pynt. Og hvert stykke var rigeligt stort til en person. Fornemt!

Restauranten

Vesuvio of Copenhagen ligger på Rådhuspladsen, og har næsten altid mange kunder af alle nationaliteter. En italiensk restaurant i den bedre ende.

Se mere på www.vesuvio.dk/

20141214_160905Betjeningen

Intet at udsætte på betjeningen – opmærksom og effektiv.

Menukortet iøvrigt

Har hvad en italiensk restaurant skal have. Og alt fra pizza til oksemørbrad med kantareller bliver serveret yderst veltilberedt.

Hjemmelavet og meget cremet

Restaurant La Rix, Berlin

Tiramisu på La Rix, Berlin

Førstehåndsindtrykket er et klassisk stykke tiramisu. Lidt råt skåret ud.

Desserten er tydeligvis hjemmelavet, og bærer præg af at det er en ret, de har lavet gennem mange år her på stedet.

Smagen er også klassisk. Let og meget cremet. Kaffesmagen er ikke specielt tydelig, og der er meget flødeskum i. Bundene er ikke så fugtige (der er ikke brugt så meget Amaretto), uden de dog er tørre.

Konklusion: En rigtig god efterret.

Restauranten

Restaurant La Rix, BerlinRestauranten ligger ud til Spree. Vi har desværre ingen noter på den præcise adresse, men det er ikke så langt fra TV Turm. Den ligger relativt tæt på en større vej, uden det dog støjer alt for meget.

Vi var der en mandag aften, og der var ikke specielt mange gæster. Men de har plads til mange i et stort udeserveringsareal, så måske var vi der bare en stille dag.

Stedet er let bedaget, men hyggeligt.

Betjeningen

Tiramisu på La Rix, BerlinGenerelt har stedet en tilbagelænet stil, og betjeningen er uden dikkedarer. Den tjener, vi blev betjent af, var utvivlsomt ejerinden, der har haft stedet i mange år.

Menukortet iøvrigt

Restauranten har alle de klassiske italienske retter. Som restauranten i øvrigt – lavet solidt og erfarent. Ikke mindst deres hjemmelavede pasta fik store roser af familiens yngste.

Flot pyntet og kun med svag kaffesmag

Ristorante Da Claudio, Frederiksberg

Tiramisu på Da ClaudioNår man bestiller tiramisu på Da Claudio får man et flot, stort stykke. På en rigtig flot tallerken med fint pynt. Pynten passer desværre ikke perfekt til tiramisuen rent smagsmæssigt.

Tiramisuen har ikke så meget kaffesmag. Og den kaffesmag, der er , er ikke så integreret i retten. Kagen er let og luftig, men måske er der lidt for lidt kakao.

Konklusionen er samlet set en god oplevelse, uden at være fantastisk.

Pris

75 kr.

Restauranten

Ristorante Da Claudio, FrederiksbergDa Claudio er en klassisk, stemningsfuld italiensk restaurant på Frederiksberg. Der kommer tilsyneladende mange stamkunder.

Der løber en rød løber gennem lokalet, væggene er udsmykkede med fotos af Godthåbsvej og Colloseum i brunt og hvidt og lysekronerne har kunstige, orange lys.

Restauranten ligger på Godthåbsvej 42, Frederiksberg – se http://www.da-claudio.dk/

Betjeningen

Tiramisu på Da ClaudioDen fine betjening er helt sikkert med til at skaffe stamkunder. Flere gav knus og kram til tjener Bernhard. Og så kommer kjendisserne her. Vi så ihvertfald Jens Gaardbo 🙂

Menukortet iøvrigt

Restaurantens image som en italiensk restaurant i den bedre ende afspejles på menukortet med et flot udvalg af retter fra det italienske køkken. Og alt hvad vores lille selskab fik var yderst veltilberedt.