Meget smagfuld mocca tiramisu

Paté  Paté, København

patepate1Førstehåndsindtrykket sænkede forventningerne lidt. Tiramisuen blev nemlig serveret i et lille patentluknings glas, og var ikke pyntet med kakao. Var det her mon en rigtig tiramisu? Men begejstringen blev hurtigt vakt da første mundfuld blev taget. En meget fuld og blød smag,

Tiramisuen havde en kraftig kaffesmag, men det var også forventeligt, for menukortet lød på Mocca Tiramisu med Marsala. Marsalaen var dog ikke markant.

Ud over den manglende spiritussmag, var der faktisk intet at sætte en finger på. Også selve kagen var perfekt. En meget kompakt dessert med en cremet smag, der holdt længe efter vi havde forladt restauranten.

patepate2Pris

85 kr. – for en passende dessertstørrelse til én person.

Restauranten

Paté Paté ligger i Kødbyen på Vesterbro sammen med alle de andre, hippe restauranter. Restauranten ligger i en tidligere leverpostejfabrik, deraf navnet. Menukortet er efter princippet med mange retter i forretstørrelse, kunden selv kan sammensætte efter lyst og smag.
Stemningen er afslappet og hyggelig. Vi kom nærmest ferie-gå-ud-stemning.

patepateBetjeningen

Betjeningen var fin og opmærksom. Kom og fyldte op med ekstra vand (både med og uden bobler) når vi manglede, og var i øvrigt nærværende når vi havde behov for det.

Menukortet iøvrigt

Paté Paté er først og fremmest en vinbar, og vi fik da også en fantastisk rødvin – The Velvet Devil. Som skrevet er filosofien bag menuen flere retter i forretstørrelse. Og så sammensætter man selv 2-3 retter pr. person. Vi fik lidt forskelligt fra menukortet, og alt var som tiramisuen yderst smagfuldt.