Tiramisu med jordbær og syltetøj!

Tiramisu fra La Vecchia Signora

La Vecchia Signora

La Vecchia Signora valgte at servere deres tiramisu med et tykt lag kakao og flormelis på toppen og med jordbær og syltetøj som pynt ved siden af. Muligvis et pænt visuelt indtryk, men smagsmæssigt ikke en heldig kombination.

Udover denne usædvanlige præsentation var tiramisuen desværre lidt vandig og skåret med et sjusket snit fra den samlede kage. Smagsmæssigt med en kraftig kaffesmag og kun lidt likør.

Tiramisu fra La Vecchia SignoraPris

85 kr.

Restauranten

La Vecchia Signora (den gamle dame), er en mindre, men velbesøgt italiensk restaurant i den indre by. Den ligger i en smal ejendom, og er et hyggeligt sted.

Betjeningen

La Vecchia SignoraVi fik en fin, engelsksproget betjening.

Menukortet iøvrigt

Restauranten har et lille, men yderst kompetent menukort. Vi fik supergod pizza og en ganske glimrende kalvefilet.

Potteplante på Axeltorv

Il Peccato, København

IlPeccato1rDenne tiramisu blev serveret i en meget overraskende form. Nemlig som potteplante!

Den en lille smule underlige, med ganske vellignende “potteplante” viste sig at være tiramisu gemt i en lerpotte under et lag kakao og en citronmelissestilk som pynt. Som ekstra pynt flere slags nødder.

Desværre var pynten – kakaoen og nødderne – også lidt for dominerende ift. selve smagsoplevelsen. Vi smagte forgæves efter amarettoen, og kaffesmagen var kun ganske svag.

Tiramisuens konsistens var blød og behagelig, men lidt vandet.

peccatoDen kom dog efter det til sidst, for den havde en god, lang eftersmag.

 

Pris

69 kr. – for en fin størrelse dessert.

Restauranten

Il Peccato – der i øvrigt betyder “synden” – ligger på Axelorv lige overfor Palads og Tivoli, og har plads til en del gæster. Med både inden- og udendørsservering.

IlPeccato2Betjeningen

Vi fik en hurtig servering af 3 tjenere i skøn blanding.

Menukortet i øvrigt

Il Peccato har et lille, udvalgt menukort bestående af italienske retter. Vores selskab fik lidt af hvert, fra pizza over pasta til lam. Alt smagte glimrende, uden dog at være fantastisk.

Meget smagfuld mocca tiramisu

Paté  Paté, København

patepate1Førstehåndsindtrykket sænkede forventningerne lidt. Tiramisuen blev nemlig serveret i et lille patentluknings glas, og var ikke pyntet med kakao. Var det her mon en rigtig tiramisu? Men begejstringen blev hurtigt vakt da første mundfuld blev taget. En meget fuld og blød smag,

Tiramisuen havde en kraftig kaffesmag, men det var også forventeligt, for menukortet lød på Mocca Tiramisu med Marsala. Marsalaen var dog ikke markant.

Ud over den manglende spiritussmag, var der faktisk intet at sætte en finger på. Også selve kagen var perfekt. En meget kompakt dessert med en cremet smag, der holdt længe efter vi havde forladt restauranten.

patepate2Pris

85 kr. – for en passende dessertstørrelse til én person.

Restauranten

Paté Paté ligger i Kødbyen på Vesterbro sammen med alle de andre, hippe restauranter. Restauranten ligger i en tidligere leverpostejfabrik, deraf navnet. Menukortet er efter princippet med mange retter i forretstørrelse, kunden selv kan sammensætte efter lyst og smag.
Stemningen er afslappet og hyggelig. Vi kom nærmest ferie-gå-ud-stemning.

patepateBetjeningen

Betjeningen var fin og opmærksom. Kom og fyldte op med ekstra vand (både med og uden bobler) når vi manglede, og var i øvrigt nærværende når vi havde behov for det.

Menukortet iøvrigt

Paté Paté er først og fremmest en vinbar, og vi fik da også en fantastisk rødvin – The Velvet Devil. Som skrevet er filosofien bag menuen flere retter i forretstørrelse. Og så sammensætter man selv 2-3 retter pr. person. Vi fik lidt forskelligt fra menukortet, og alt var som tiramisuen yderst smagfuldt.

Tiramisu flot akkompagneret af flødeskum

Vesuvio of Copenhagen

20141214_160850Her forstår de at lave en klassisk tiramisu med en svag og behagelig kaffesmag.

Tiramisuen blev serveret med en flødeskum med smag af chokolade og vanille, der akkompagnerer tirami perfekt. Desuden er der pyntet med chokoladesovs og appelsinskiver.

En let og frisk tiramisu – lige som den skal være.

Pris

Vesuvio 285 kr.
Vi bestilte en til deling, og fik serveret på to tallerkener med hver sin pynt. Og hvert stykke var rigeligt stort til en person. Fornemt!

Restauranten

Vesuvio of Copenhagen ligger på Rådhuspladsen, og har næsten altid mange kunder af alle nationaliteter. En italiensk restaurant i den bedre ende.

Se mere på www.vesuvio.dk/

20141214_160905Betjeningen

Intet at udsætte på betjeningen – opmærksom og effektiv.

Menukortet iøvrigt

Har hvad en italiensk restaurant skal have. Og alt fra pizza til oksemørbrad med kantareller bliver serveret yderst veltilberedt.