Hjemmelavet og meget cremet

Restaurant La Rix, Berlin

Tiramisu på La Rix, Berlin

Førstehåndsindtrykket er et klassisk stykke tiramisu. Lidt råt skåret ud.

Desserten er tydeligvis hjemmelavet, og bærer præg af at det er en ret, de har lavet gennem mange år her på stedet.

Smagen er også klassisk. Let og meget cremet. Kaffesmagen er ikke specielt tydelig, og der er meget flødeskum i. Bundene er ikke så fugtige (der er ikke brugt så meget Amaretto), uden de dog er tørre.

Konklusion: En rigtig god efterret.

Restauranten

Restaurant La Rix, BerlinRestauranten ligger ud til Spree. Vi har desværre ingen noter på den præcise adresse, men det er ikke så langt fra TV Turm. Den ligger relativt tæt på en større vej, uden det dog støjer alt for meget.

Vi var der en mandag aften, og der var ikke specielt mange gæster. Men de har plads til mange i et stort udeserveringsareal, så måske var vi der bare en stille dag.

Stedet er let bedaget, men hyggeligt.

Betjeningen

Tiramisu på La Rix, BerlinGenerelt har stedet en tilbagelænet stil, og betjeningen er uden dikkedarer. Den tjener, vi blev betjent af, var utvivlsomt ejerinden, der har haft stedet i mange år.

Menukortet iøvrigt

Restauranten har alle de klassiske italienske retter. Som restauranten i øvrigt – lavet solidt og erfarent. Ikke mindst deres hjemmelavede pasta fik store roser af familiens yngste.