Tiramisu med jordbær og syltetøj!

Tiramisu fra La Vecchia Signora

La Vecchia Signora

La Vecchia Signora valgte at servere deres tiramisu med et tykt lag kakao og flormelis på toppen og med jordbær og syltetøj som pynt ved siden af. Muligvis et pænt visuelt indtryk, men smagsmæssigt ikke en heldig kombination.

Udover denne usædvanlige præsentation var tiramisuen desværre lidt vandig og skåret med et sjusket snit fra den samlede kage. Smagsmæssigt med en kraftig kaffesmag og kun lidt likør.

Tiramisu fra La Vecchia SignoraPris

85 kr.

Restauranten

La Vecchia Signora (den gamle dame), er en mindre, men velbesøgt italiensk restaurant i den indre by. Den ligger i en smal ejendom, og er et hyggeligt sted.

Betjeningen

La Vecchia SignoraVi fik en fin, engelsksproget betjening.

Menukortet iøvrigt

Restauranten har et lille, men yderst kompetent menukort. Vi fik supergod pizza og en ganske glimrende kalvefilet.

Kakaofyldt Tiramisu på Frederiksberg

Tiramisu fra Vita e Bella

La vita é Bella

Vi fik en tiramisu med en blød og behagelig smag. Med tydelig kaffesmag og lidt svagere likørsmag. Desserten var et stykke skåret fra en bradepande, og selve kagen var lidt tør. Tiramisuen blev serveret med rigelig kakao, som bliver en anelse dominerende i smagen.

Tiramisu fra La Vita e BellaPris

65 kr.

Restauranten

Restaurationslokalet er elegant og stilfuldt. Desuden mulighed for nogle få pladser udendørs.

Betjeningen

La vita e bella - tiramisuVi fik en kompetent betjening fra de travle tjenere.

Menukortet iøvrigt

La Vita é Bella serverer alle de italienske klassikere og moderne og velsmagende udgaver.

Tiramisu to-go

Dessert Caféen i Rørvig

Tiramisu fra Dessertcafeen i RørvigDessercaféens tiramisu er blød og lækker. Og har en perfekt kaffedosering. Der er meget kage i tiramisuen, og selve kagen er bagte bunde med en let alkoholsmag. Cremen er god og fyldig. På toppen er der drysset kakao.
Alle caféens desserter leveres i flote ’syltetøjs-drikkeglas’ med plasticlåg. Kan genbruges/opcykles.

Pris

Dessertglasset, der er en rigelig størrelse til én person, kostede 39 kr.

Restauranten

Dessertcaféen i RørvigDessertcaféen drives af Christina og Morten Weidemann. Og i køkkenet hjælper svigermor til. De startede i 2015 med idéen om at lave de desserter, vi ikke selv laver længere. Og så i et format så de er lige til at tage med hjem.
Konceptet er naturligvis at du tager din to-go dessert med dig, men der er plads til at et par stykker kan nyde den på stedet indendørs, og om sommeren er der også udendørs pladser – lige ud til Rørvigs hovedgade.
Desuden forhandles Dessertcaféens to-go desserter i 5 lokale Coop-butikker.

Betjeningen

Vi blev betjent venligt og imødekommende.

Tiramisu fra Dessertcafeen i RørvigMenukortet i øvrigt

Dessertcaféen har et bredt udvalg af håndlavede desserter, lige fra citronfromage til cheesecake med lakrids. Herudover kan du også få kaffe, most, is og chokolade.

Enzo-misu – værtens hjemmelavede tiramisu

Tiramisu fra SøborgTrattoria Campo De’ Fiori da Enzo

Enzo’s egen, hjemmelavede tiramusu er rigtig god. Blød, og med originale ladyfingers og rigeligt med flødeskum. Smagen af kaffe og likør er en lille smule svag, men tæt på det perfekte.

Pris

Trattoria har ikke et fast menukort, for Enzo lader sig inspirere af dagens indkøb.

Restauranten

Trattoria Campo De' Fiori da Enzo - foto: Valdemar Bønding HansenTrattoria Campo De’ Fiori da Enzo er en lille, italiensk restaurant i Søborg. Der er maksimalt plads til 34 gæster i en afslappet atmosfære. Rød- og hvidternede duge på bordene, italienske landskaber, flag og fodboldspillere på væggene, og en imødekommede stemning i rummet.

  • Trattoria Campo De’ Fiori da Enzo
    Søborg Hovedgade 12, 2870 Dyssegård
    www.campodefiori.dk

Betjeningen

Restauranten ER lig med Enzo. Enzo tager imod, Enzo fortæller om menuen, Enzo står i køkkenet og Enzo serverer. Han får lidt hjælp, men det er Enzo’s stil hele vejen igennem. Og den er gennemført italiensk og charmerende.

Tiramisu - Trattoria Campo De' Fiori da EnzoMenukortet iøvrigt

Enzo sammensætter dagens menu af klassiske italienske retter. Hans egen beskrivelse:  “Tiden går og vi glemmer at ”smage” på det vi spiser. Vi glemmer de ægte smagsvarianter i vores traditionelle madkultur. Jeg vil hjælpe med at finde dem frem igen og lære danskerne, at spise ægte ”caserreccio” mad, som jeg laver efter de opskrifter jeg har lært af min mama for mange år siden i landbrugets Italien (sydpå).”

Tiramisu is på Amager Strandpark

Vildglad

vildglad1Da vi så at man kunne få tiramisu is i iskiosken på Amager Strandpark kunne vi naturligvis ikke lade være med at smage.

Vi valgte tre kugler, alle tiramisu. Og det var nok en fejl. Tiramisu isen havde nok vundet ved at blive blandet med nogle af Vildglads andre spændende varianter, f.eks. havde det været interessant at blande med chokolade og mint.

Med dette forbehold, så var vi lidt skuffede over isen.

Det er åbenlyse udfordringer i at lave en kage om til en is. Kagekonsistensen mangler naturligvis. Ingen creme, kakao eller ladyfingers. Og så fjernede den kolde is lidt af tiramisuens sammensatte smagspalette.

vildglad3Isen havde en dæmpet kaffesmag, men kunne godt have brugt lidt chokolade for at kompenserefor den manglende kakao.

Synsindtryksmæssigt var den lidt beige i det. Den så bedre ud i disken end i vaflen.

Vurderet ud fra is, får man lækker, hjemmelavet is med lækker og blød konsistens hos Vildglad.

Pris

36 kr. for en lækker vaffel med 3 kugler.

Restauranten

vildglad2Vildglad ligger på Amager Strandpark. Station 2 ved Kilometerbroen. Du kan også finde Vildglad på Nørrebro, på Amagerbrogade og på Papirøen. Konceptet er hjemmelavet italiensk is, produceret i eget ismejeri.

Betjeningen

Effektiv, som forventet i en is-kiosk.

Menukortet iøvrigt

Udover vaffel is og softice, byder Vildglad på smoothies, is-kaffe og diverse drikkevarer.

Hjemmelavet og med bæredygtig charme

Sourdough Pizza Café

Sourdough Pizza og CaféEn hjemmelavet og økologisk tiramisu. Forventningsfulde fik vi serveret tiramisuen i et drikkeglas med et let lag kakao på toppen.

Og forventningerne blev ikke skuffede. En rigtig god tiramisu med perfekt kaffesmag. Hverken for stærk eller for svag. Ladyfingers var udskiftet med krumme-dej, som blev omgivet af en tyk creme. Spritsmagen var kun en antydning.

Pris

4 pund for en fin dessertstørrelse.

Restauranten

Sourdough Pizza og CaféSourdough Pizza Café er et lille, økologisk pizzaria i Upper Clapton i den nordøstlige London-bydel Hackney. En meget charmerende restaurant, med plads til 15-20 gæster indenfor (bl.a. ved et langt træbord), og 10-15 i baggården. Vi sad udendørs i den lille baggård – med udsigt til bagsiden af klassiske London-rækkehuse.

Den økologiske, bæredygtige stil er gennemført i alt fra genbrugsmøbler til upcyklede dåser som bestikholdere.

SoDo er en lille perle, der både for stil og køkken et et besøg værd hvis du kommer i denne del af London.

Betjeningen

Sourdough Pizza og CaféOpsummeret: “So informal”. I perfekt tråd med restaurantens stil fik vi en afslappet, kompetent betjening. Tjeneren (iført crocs!) var både sjov og hurtig.

Menukortet iøvrigt

Sodo’s specialitet er langtidshævede surdejspizzaer. Og de er i topklasse! Både børn og voksne var yderst tilfredse. Udover 5-6 pizzaer indeholder menukortet lidt salater og andre side-orders.
Den økologiske stil slog også igennem ift. drikkevarer – ingen cola!

Middelmådigt på Cardiff Bay

Bellini Cardiff Bay

Bellini1Denne tiramisu gør ikke rigtig noget væsen af sig. Den er tydeligvis skåret ud af en større bradepande eller lignende. Der er brugt ladyfingers, men de er lige lovligt synlige. Hele desserten er overdrysset med lys kakao i passende mængde. Den ser bare lidt kedelig ud.

Og smagen er jo som den skal være – blød og behagelig og med god konsistens. Men igen, der er ikke noget ”pow” over det. Ingen kaffesmag. Ingen likørsmag. Bare ok.

Pris

4,95 pund for en dessert i god størrelse.

Restauranten

Bellini2Bellinis Cardiff Bay er en af tre Bellini restauranter i Cardiff. Den ligger ved havnefronten med udsigt over bugten.

Blandt Dr. Who fans vil Bellinis være kendt for en episode med Christopher Eccleston, hvor doctoren spiser middag med Margareth. Se mere på www.doctorwholocations.net

Betjeningen

Tjeneren var effektiv og venlig.

Bellini3Menukortet i øvrigt

Menukortet byder på et glimrende udvalg af de klassiske italienske retter.

Potteplante på Axeltorv

Il Peccato, København

IlPeccato1rDenne tiramisu blev serveret i en meget overraskende form. Nemlig som potteplante!

Den en lille smule underlige, med ganske vellignende “potteplante” viste sig at være tiramisu gemt i en lerpotte under et lag kakao og en citronmelissestilk som pynt. Som ekstra pynt flere slags nødder.

Desværre var pynten – kakaoen og nødderne – også lidt for dominerende ift. selve smagsoplevelsen. Vi smagte forgæves efter amarettoen, og kaffesmagen var kun ganske svag.

Tiramisuens konsistens var blød og behagelig, men lidt vandet.

peccatoDen kom dog efter det til sidst, for den havde en god, lang eftersmag.

 

Pris

69 kr. – for en fin størrelse dessert.

Restauranten

Il Peccato – der i øvrigt betyder “synden” – ligger på Axelorv lige overfor Palads og Tivoli, og har plads til en del gæster. Med både inden- og udendørsservering.

IlPeccato2Betjeningen

Vi fik en hurtig servering af 3 tjenere i skøn blanding.

Menukortet i øvrigt

Il Peccato har et lille, udvalgt menukort bestående af italienske retter. Vores selskab fik lidt af hvert, fra pizza over pasta til lam. Alt smagte glimrende, uden dog at være fantastisk.

Meget smagfuld mocca tiramisu

Paté  Paté, København

patepate1Førstehåndsindtrykket sænkede forventningerne lidt. Tiramisuen blev nemlig serveret i et lille patentluknings glas, og var ikke pyntet med kakao. Var det her mon en rigtig tiramisu? Men begejstringen blev hurtigt vakt da første mundfuld blev taget. En meget fuld og blød smag,

Tiramisuen havde en kraftig kaffesmag, men det var også forventeligt, for menukortet lød på Mocca Tiramisu med Marsala. Marsalaen var dog ikke markant.

Ud over den manglende spiritussmag, var der faktisk intet at sætte en finger på. Også selve kagen var perfekt. En meget kompakt dessert med en cremet smag, der holdt længe efter vi havde forladt restauranten.

patepate2Pris

85 kr. – for en passende dessertstørrelse til én person.

Restauranten

Paté Paté ligger i Kødbyen på Vesterbro sammen med alle de andre, hippe restauranter. Restauranten ligger i en tidligere leverpostejfabrik, deraf navnet. Menukortet er efter princippet med mange retter i forretstørrelse, kunden selv kan sammensætte efter lyst og smag.
Stemningen er afslappet og hyggelig. Vi kom nærmest ferie-gå-ud-stemning.

patepateBetjeningen

Betjeningen var fin og opmærksom. Kom og fyldte op med ekstra vand (både med og uden bobler) når vi manglede, og var i øvrigt nærværende når vi havde behov for det.

Menukortet iøvrigt

Paté Paté er først og fremmest en vinbar, og vi fik da også en fantastisk rødvin – The Velvet Devil. Som skrevet er filosofien bag menuen flere retter i forretstørrelse. Og så sammensætter man selv 2-3 retter pr. person. Vi fik lidt forskelligt fra menukortet, og alt var som tiramisuen yderst smagfuldt.